FAMILIETERAPI

ET TRYGT OG RESPEKTFULDT RUM FOR HELE FAMILIEN

Hvad kan familieterapi handle om?

Som familieterapeut arbejder jeg ofte med familier, der befinder sig i svære og fastlåste situationer – hvor kommunikationen er gået i hårdknude, hvor mistrivsel fylder i hverdagen, eller hvor sygdom, sorg eller sammensatte familieforhold udfordrer fællesskabet. Det kan være uenighed om grænsesætning, konflikter mellem børn og voksne, uhensigtsmæssige dynamikker eller børn, der ikke trives i skolen eller derhjemme.

Hvordan foregår terapien?

I familieterapi skaber jeg et rum, hvor alle familiemedlemmer kan føle sig set, hørt og mødt uden at blive dømt. Jeg arbejder med at styrke forståelsen på tværs af relationerne i familien – og fungerer ofte som en slags ”tolk”, der hjælper med at oversætte, tydeliggøre og skabe bro mellem de forskellige oplevelser og perspektiver, som kan kollidere i en travl og følelsesladet hverdag.

Min tilgang er ligeværdig og omsorgsfuld. Jeg tror på, at der altid er en grund til, at mennesker reagerer, som de gør – og at alle forsøger at få noget vigtigt til at fungere, også selv når det ytrer sig som vrede, uro, tavshed eller afstand. I samtalerne arbejder jeg med at udforske, hvad der ligger bag adfærden, og hvordan familien sammen kan finde nye og mere hensigtsmæssige måder at være sammen på.

Børn med til samtalen?

Jeg har særligt fokus på børnenes perspektiv. Børns udsagn i familieterapien er ofte meget værdifulde og indsigtsfulde, og jeg gør meget ud af at sikre, at børn og unge føler sig trygge. Samtidig er det vigtigt for mig at fritstille dem. De har aldrig ansvaret for samtalen – det er og bliver de voksnes, og mit ansvar. Hos mig må børn og unge gerne tie stille, hvis de ikke har lyst til at tale – men de må også til enhver tid afbryde, hvis de har noget på hjerte. På den måde støtter jeg både forældrene i at tage ansvar, og børnene i at blive taget alvorligt.

”Hvad børn ikke ved, har de ikke ondt af”
Mange af os voksne, jeg selv inklusiv, er vokset op med en tilgang om, at børnene skånes bedst, hvis man forsøger at skjule problemerne for dem. I dag ved vi, at børn alligevel mærker, når stemningen er presset eller udfordret. De opfanger meget mere, end vi umiddelbart tror – også af det, der ikke bliver sagt – og også selvom de er helt små.

Når børn ikke inddrages og får en alderstilpasset forklaring, skaber de egne tolkninger, som ofte indebærer skyldfølelse eller overdrevne bekymringer. Det kan være mere belastende end virkeligheden selv. Mit perspektiv er, at børn ikke tager skade af at blive inddraget – tværtimod. Når de får mulighed for at forstå og udtrykke det, de mærker, føler de sig ofte lettede og mere frie.

Familieterapi kan give børn en stemme og bidrage til mere tryghed, åbenhed og sammenhæng i familien.

Et par eksempler fra praksis

Grænsesætning:

En familie kom til mig, fordi forældrene ofte var uenige om, hvilke grænser der skulle gælde derhjemme – og hvordan de skulle håndhæves. Det skabte afstand mellem forældrene, og det skabte forvirring og uro hos børnene. Børnene blev fanget i krydspres mellem to forskellige forventninger, og den ubehagelige stemning, der følger med forældrenes uenigheder. I terapien arbejdede vi med at få sat ord på forældrenes forskellige værdier og opdragelsesformer – og hvordan deres uenighed påvirkede børnenes trivsel. Jeg hjalp dem med at finde frem til en fælles retning, hvor de som forældre kunne stå mere samlet og tydelige, hvilket skabte større tryghed og ro hos børnene.

Skolevægring:

En anden familie søgte hjælp, fordi deres 11-årige søn ikke ville i skole. Hver morgen var en kamp, og både barnet og forældrene var udmattede. I samtalerne viste det sig, at drengen følte sig forkert og misforstået i skolen – han oplevede, at ingen så, hvordan han havde det, og han fik ofte skældud for ting, han ikke selv forstod. Terapien blev et sted, hvor hans oplevelser kunne få plads, og hvor forældrene kunne høre og forstå hans smerte uden at skulle fikse den med det samme. Jeg støttede også forældrene i at gå i dialog med skolen på en ny måde – med større forståelse og tydelighed. Det førte til et bedre samarbejde med lærerne og til, at drengen begyndte at føle sig mere tryg og mødt i skoledagen.

FAMILIETJEK

Familieterapi behøver ikke kun være noget, man opsøger, når konflikter er blevet uoverskuelige, eller hverdagen er præget af frustration og afmagt. Tværtimod kan det have stor værdi at tage temperaturen på familiens trivsel i tide – mens der stadig er overskud, og relationerne er stærke.

Et “familietjek” handler om at tage hånd om dynamikkerne i familien, før mistrivsel for alvor får lov at brede sig. I stedet for at vente, til små tegn på ubalance bliver til større problemer, kan man skabe et rum til refleksion og nærvær, hvor alle stemmer bliver hørt – og hvor man undersøger, hvad man gerne vil bevare og styrke som familie. I familieterapi arbejder vi med at blive mere bevidste om det, der fungerer godt, samtidig med at vi sætter ord på det, der måske ulmer under overfladen. Det kan være bekymringer, usagte forventninger eller gamle mønstre, som allerede nu påvirker samspillet mellem forældre og børn – selvom det endnu ikke har udviklet sig til egentlige konflikter.

Et eksempel fra praksis

En familie kom i forløb, fordi deres 12-årige søn var begyndt at trække sig fra skolen. Han havde hyppige mavepiner om morgenen, og selvom der ikke var nogen tydelige konflikter derhjemme, kunne forældrene mærke, at noget ikke stemte. I stedet for at vente og håbe, at det ville gå over af sig selv, valgte de at opsøge støtte tidligt. I samtalerne viste det sig, at drengen følte sig meget presset i skolen og samtidig ikke ville belaste sine forældre, som han oplevede som meget travle. Gennem terapien blev der skabt et trygt rum, hvor han kunne sætte ord på sine følelser, og hvor familien i fællesskab fandt nye måder at støtte hinanden på. Forældrene fik indsigt i, hvordan deres egne forventninger – selv dem, der aldrig var blevet sagt højt – kunne opleves som et pres. Samtidig opdagede de ressourcer og styrker i familien, som de kunne bygge videre på.

For dem blev familieterapien en måde at forebygge, at problemerne voksede sig større – og et redskab til at styrke sammenholdet i en sårbar periode. Ikke fordi noget var “galt”, men fordi det giver tryghed at passe på noget vigtigt, mens der stadig er mulighed for at justere kursen.